jan 01 2009
Gert Petersen er ikke mere
Omkring frokosttid begyndte nyheden om Gert Petersens død at sprede sig på de forskellige on-line medier. – Og det gav selvfølgelig anledning til eftertanker.
“Den store rorgænger”, Gert P. var – pga. hans politiske analyser og hans oratoriske evner – årsagen til jeg 01.01.08 sendte min indmeldelseskupon til SF på Chr.borg (en nytårsgave til min elskede Grete). – Det har jeg aldrig fortrudt, fordi “rorgængeren” har alle årene været trofast: analytisk, demokratisk og debatterende!
Villy Søvndals karakteristik af Gert P. på politiken.dk er lige mine ord.
Den første gang, jeg var “face-to-face” med Gert var marts 1984 – før jeg blev SF’er. Scenen er, at Schlütter sidder godt på magten i Danmark. Græsrodsbevægelserne florerer, og – sammen med Else Pihl og Jesper Morville, pva. tidsskriftet “På Vej” – interviewer vi Gert om situationen i Danmark.
Læs interviewet – og fortæl mig, hvor langt vi er nået! – Allerede for knap 25 år siden havde Gert P. en klar vision om, hvordan danskerne kan få det bedre. Det bedste minde vi kan give ham er, at gøre noget alvorligt ved det !
Gert P. har været en produktiv skribent. Hans mange bøger står på hylderne. Min “bibel” blandt titlerne er “Om socialismens nødvendighed”. Læs den – og bliv klogere!!!
Gert P. var en af grundlæggerne af SF i 1959. Hvis du vil vide mere om perioden, så læs: Knud Jacobsens biografi om Aksel Larsen.
Æret være Gert Petersens minde!
PS: Læs nekrologer hos Politiken, Information, Berlingske og Jyllandsposten. – Samt Villy S. og Jakob N.’s mindeord.


